Max Boderskov har løbet alt fra 400 meter til maraton og er i dag en del af det danske traillandshold. Med en baggrund som idrætskandidat, løbecoach og testlab-ejer brænder han for at nørde løbets små detaljer – og dele sin viden med andre. Her fortæller han om sin egen rejse, de vigtigste erfaringer og de råd, han ville ønske, han selv havde fået, da han begyndte at løbe.
Introduktion: Hvem er jeg?
Jeg er Max Boderskov, 37 år gammel og bosat i Skanderborg. Jeg har en baggrund som kandidat i idræt og har mange års erfaring med løb som både personlig løbecoach, testlab-ejer og eliteløber.
Løb har altid været en del af mit liv, men det blev særligt intensiveret i forbindelse med, at jeg fik job som løbecoach i Aarhus 1900’s mellem- og langdistance-eliteafdeling. Her blev jeg også selv mere målrettet med min løbetræning, og jeg har sidenhen prøvet kræfter med alt fra 400 meter stafet til maraton. I skrivende stund er jeg i de sidste forberedelser op til VM i trail, hvor jeg skal løbe 44 km i bjergene i Pyrenæerne.
Min rejse med løb
Løb har altid for mig stået som den mest frie form for motion; man skal bare have nogle løbesko, og så kan man bevæge sig lige derhen, hvor man vil.
Begyndelsen var dog også for mig svær, ligesom for de fleste. Der var ikke noget flow, og det var hårdt det meste af turen. Men som træningerne går, bliver formen bedre, og pludselig når man et punkt, hvor man opdager, at man “bare” kan løbe en tur – hvor det er rart for kroppen, men man samtidig har luft nok til også at lægge mærke til fuglesang. Det er fedt.
Jeg brugte først løb som konditionstræning og supplerede med mange andre sportsgrene – alt fra styrketræning til roning, mountainbiking og fodbold. Da jeg var i midten af 20’erne, fik jeg en idé om at løbe mit første maraton. Det lød let nok: Jeg var grundlæggende i god form og havde en god kondition, så jeg tænkte, at jeg bare skulle have nogle kulhydrater undervejs – så ville alt gå som smurt.
Mit første maraton gik dog på ingen måde som smurt. Den sidste halvdel tog en hel time mere end den første. Jeg havde ikke fået trænet nok specifik løbetræning op til og havde heller ikke ordentligt styr på hverken væske- eller kulhydratindtag. Det var dog stadig en fed dag. Den mentale rejse, jeg var på for at nå hele vejen i mål, var særdeles interessant og lærerig.
Sidenhen har jeg haft en lige dele seriøs og legende tilgang til løb og har prøvet kræfter med stort set alle distancer. Jeg har været med til danmarksmesterskaberne på alt fra 800 meter til maraton og har undervejs løbet nogle ganske fornuftige tider. Det var dog særligt, da jeg blev introduceret til trailløb, at jeg for alvor ramte noget, hvor jeg får mest udbytte af min fysiologi og samtidig har det sjovt.
Særligt i bjergene flyver tiden afsted, og jeg elsker kombinationen af at presse mig selv til det yderste, samtidig med at jeg får lov at opleve fantastisk natur og være legesyg i terrænet. Gennem trailløb er jeg blandt andet blevet dansk mester og har løbet for det danske traillandshold til både EM og VM ved flere lejligheder.
Hvorfor jeg brænder for at dele min viden
Jeg er knap så interesseret i de konkrete resultater og mere i udviklingen og detaljerne. Løb er en fantastisk disciplin, hvis man gerne vil nørde netop disse elementer. Herudover er det helt fantastisk, når jeg oplever at have hjulpet løbere, så de kan få endnu bedre løbeoplevelser.
Hvad enten det er gennem min personlige træning, i testlabbet eller gennem løbetræning for virksomheder, er det inspirerende at lede efter de små knapper, der kan drejes på. For nogle handler det om at nå bestemte mål, imens det for andre handler om at skabe bæredygtige motionsvaner, som giver energi og overskud i det daglige. Løb kan begge dele og er desuden en utrolig let sportsgren at passe ind.
Min erfaring inden for løb – derfor kan du stole på mine råd
Jeg har det rigtig dårligt med at gå på kompromis og sætter faglighed meget højt. Derfor går jeg op i detaljerne og dermed også i de råd, jeg giver videre.
Gennem mit virke i løbeverdenen har jeg selv prøvet stort set alle brands og typer af løbesko, men jeg gør herudover også brug af min teoretiske baggrundsviden. Begge dele er lige vigtige, hvis man skal forstå nuancerne og dermed også kunne give nogle gode råd.
Jeg er desuden vant til at rådgive om både løbestil, løbetræning og udstyr gennem mit virke som personlig træner og i forbindelse med, at jeg får folk på besøg til løbetest i mit testlab. Testlabbet har jeg også selv brugt til at undersøge forskellen på forskellige typer af sko og deres indvirkning på løbepræstationen. Jeg kan ganske enkelt ikke lade være.
Mine bedste råd til dig som løber
1. Få styr på din motivation
Motivation er et bøvlet begreb, og det er i mange situationer faktisk ikke særlig brugbart. Hvad nu, hvis du har sat dig et mål om at løbe maraton, men ikke gider at løbe? Skal du så løbe alligevel? Mit råd er, at du skal prøve at finde ud af, hvad du reelt har lyst til, men samtidig erkende, at du formentlig bliver nødt til at gennemføre flere træninger, som du måske ikke indledningsvist er motiveret for, for at nå dit mål.
Det kan desværre ikke være sjovt hele tiden, og desto mere ambitiøs du er, desto flere træninger kommer du til at få, hvor du skal snøre skoene, selvom du umiddelbart ikke gider. Beklager, men det er den kedelige sandhed.
2. En ting, jeg ville ønske, jeg vidste, da jeg startede med at løbe
Alle træninger skal ikke være hårde. Ja, du læste rigtigt. Faktisk er det måske nærmere omvendt, hvis man skal generalisere: Størstedelen af din træning skal ikke være hård. Det kommer dog an på, hvor ofte du træner. Hvis du kun træner en gang om ugen, kan du nok ikke slippe afsted med en let tøffetur, hvis du gerne vil forbedre dit kondital.
Vil du gerne være sikker på, hvordan du skal tilgå løbetræningen, så er det en rigtig god idé at få lavet en løbetest i et testlab med iltoptagelsesudstyr. Du er naturligvis velkommen i mit lab, men vigtigst er, at du finder et sted, som har udstyr af høj kvalitet. Det er meget vigtigt, da det har stor indflydelse på, hvor præcist udstyret måler. Med testen kan du få træningszoner opstillet, hvilket gør det meget lettere at finde ud af, hvad der er let, moderat og hårdt.
3. Mit bedste trick til at undgå skader
Nu bliver det rigtig kedeligt, for jeg har nemlig et rigtig ØV-ord for løbere: tålmodighed. Du læste rigtigt. Det er desværre tålmodighed. Kroppen er helt fantastisk dygtig til at tilpasse sig næsten hvad som helst – i små skridt. Hvis du ikke er tålmodig, når kroppen ikke at tilpasse sig, hvilket i sidste ende kan ende i en løbeskade.
Særligt hvis du er nybegynder, gør du klogt i at træne lettere, end du synes, du kan, det første års tid. Sener og knogler tilpasser sig meget langsommere end muskler, så giv din krop tid til at bygge sig stærk. Så får du et bedre fundament at træne på.
4. Det gør jeg, når jeg ikke har lyst til at løbe
Jeg forsøger først og fremmest at adskille tingene: Har jeg virkelig ikke lyst, eller er jeg bare lidt doven og vil hellere fortsætte med at sidde komfortabelt i sofaen?
Hvis jeg oprigtigt ikke har lyst til at træne, så tager jeg en hviledag. Men hvis jeg i virkeligheden bare ikke gider, så gør jeg det ganske enkelt bare alligevel, selvom jeg ikke gider. Jeg bruger ikke så meget tid på at tænke over det, men snører bare skoene og kommer afsted. Jeg har endnu ikke fortrudt denne tilgang, så umiddelbart fungerer den for mig.
Det er meget sjældent, at jeg oprigtigt ikke har lyst til at træne – det kan jeg faktisk ikke lige huske et eksempel på, selvom jeg har trænet en eller flere gange om dagen i mange år. Hvis jeg ikke kan finde lysten til at træne, så tænker jeg nærmere, at der er noget galt med aktiviteten eller målet. Så må det være, fordi jeg ikke har styr på formålet. Jeg er eksempelvis ikke drevet af at skulle opnå en bestemt tid på en bestemt distance. Det er sjovt og interessant, men det driver mig ikke.
Døjer du med for mange dage, hvor du ikke har lyst til at løbe, så prøv at dykke ned i, hvad der egentlig ligger bag dit ønske om at løbe.
